VELKOMMEN til Gladsaxe Tangoforenings (Las Tijeras Divertidas') hjemmeside.

Vi er en lille aktiv forening med cirka 70 medlemmer.
Formålsparagraffen er, “at skabe et forpligtende og aktivt socialt fællesskab, hvor foreningens medlemmer danser argentinsk tango.”

Vi har lokaler i Kulturhuset “Telefonfabrikken” i Gladsaxe hver søndag undtagen i skolernes sommerferie.
Vi har pratica, workshops med undervisere fra ud- og indland og gensidig undervisning medlemmerne imellem.
(Foreningen udbyder ikke fast undervisning, det må man hente på de etablerede tango undervisningssteder).

Vi har sociale arrangementer med mad og oplæg.
2 gange om året – før sommerferien og før jul - arrangerer vi vores berømte åbne Milongaer – med det store kagebord, tangolege, tangoloppemarkedet m.m.
Vi har et rejseudvalg som arrangerer en årlig rejse til en storby i Europa.

Hvis du ønsker, at blive medlem er kriterierne: at man har en partner og kan danse på mindst let øvet niveau.
Anmodning sendes til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., som bringer det videre i bestyrelsen.